FODBOLD

For både piger og drenge

Hvad får du ud af det? 

Du lærer at bruge træningsparatheden og sammenholdet fra banen til at udvikle dig socialt, personligt og fagligt. På fodbold samtænker vi fysisk udfoldelse med din skolegang, og vores høje, tekniske træningsniveau gør dig til en bedre fodboldspiller.   

  

Seriøs træning og ambitioner  

Du skal tage din skolegang lige så seriøst som dit fodboldspil. Du skal kunne noget med en fodbold i forvejen, du skal brænde for det og udvise fairplay - både på og udenfor banen. Engagement, vilje til udvikling, godt kammeratskab og træningsparathed er nøgleordene i dette skoleår. Du skal indgå i et tæt samarbejde med din kontaktlærer og yde en målrettet indsats på banen og i klassen. 

  

 Til gengæld for din benhårde indsats får du: 

   

  • Træning med DBU-uddannede trænere 

  • Deltagelse i den landsdækkende skoleliga for piger og drenge  

  • Teknisk, taktisk, fysisk og mental træning  

  • Undervisning i ernæring og fysiologi  

  • Skadesforebyggende og alternativ træning   

  • Sidst på året bliver målrettede og ambitiøse elever inviteret på en afsluttende træningslejr i udlandet 

  

Fodbold bliver dit faste holdepunkt på Østerbro10. Du bliver undervist af din kontaktlærer, som er tidligere professionel divisionsspiller, har en UEFA B-licens og fungerer som assistenttræner på B93s førstehold. Vores kvindlige assistenttræner spiller på HB Køges førstehold og har en DBU B1 trænerlicens. Din kontaktlærer holder samtaler med dig og skole/hjem samtaler med dine forældre i løbet af skoleåret.  

Optagelse  

For at blive optaget på denne linje skal du til prøvetræning. Hvis du vil til prøvetræning, skal du sende en mail til GL1X@kk.dk   

Skriv dit navn, din spilposition, og hvorfor du gerne vil optages på Østerbro10 Fodbold.  

  

Prøvetræningen foregår på kunststofbane 3 i Ryparkens idrætsanlæg på Lyngbyvej 110. Når du har fået bekræftelse på dine prøvetræning, skal du skal møde omklædt og parat på bane 3. Det foregår på en af følgende datoer:  

  

Tirsdag d. 29 januar kl. 12.30 omklædt 

Tirsdag d. 19.februar kl.12.30 omklædt 

Tirsdag d. 26 februar kl.12.30 omklædt 

  

Vi glæder os til at se dig!